KONFLIKTER I FAMILIEN

forslag til hvordan du dæmper knflikter med din datter

Konflikter mellem mor og datter kan splitte en familie.

Konflikter mellem mor og voksen datter.

Jeg sidder af og til med parforhold, som ikke er mand- kvinde, kvinde-kvinde eller mand-mand men mor datter.

,

Gamle hændelser dukker op igen og igen, fordi mønstret fortsætter … og hvis der ikke skabes bevidsthed om processen, vil relationen mellem mor og datter være truet.

Er du mor vil jeg foreslå dig, at du sætter dig med din datter og fortæller hende, at du gerne vil lytte til hendes oplevelser… én ad gangen.

Det kan være gamle hændelser fra barn- eller ungdom, som hun bebrejder dig.

Det er utrolig vigtigt, at der kun refereres til en enkelt episode.I skal være enige om, at det er reglen, når i tager gammelt stof op.

Når skænderier udvikler sig skyldes det ofte, at der trækkes flere og flere episoder ind i skænderiet, så man ender et helt andet sted end man begyndte.

Der skal være en fast ramme omkring samtalen ellers ender I der, hvor I plejer at ende.

Når du har lyttet skal du give et resumé af den historie din datter har fortalt.

Du må absolut ikke fortælle historien, som du husker den. Gør du det lukkes der af og I ender i konflikt.

Du skal altså ikke undervejs i din datters fortælling tage stilling til, om det er sandt eller fordrejet … du skal høre det som din datters oplevelse og spejle den, dvs genfortælle for at vise, at du har hørt efter.

Herefter kan du vise empati … dvs at du fortæller din datter, at du forestiller dig, at når hun har oplevet en situation sådan og sådan, har hun følt vrede, forladthed, magtesløshed etc.

Måske er det på sin plads at sige undskyld – jeg kan se det nu.

Undgå for guds skyld at begynde på forklaringer.

En forklaring  er et forsvar. Den vil kun forkludre situationen og I er i konflikt igen.

Derpå skal du spørge ”hvad han jeg gøre nu?

Et af de problemer jeg ofte støder på i relationen mor-datter er, at mor blander sig.

Det kan ske næsten umærkeligt … kommentarer til børnebørn, kommentarer til husets indretning, ”gode råd” etc.

Det er vigtigt at optræde respektfuldt. Også overfor børn - og voksne børn.

Grænseoverskridelser er respektløshed.

Måske har I begge vænnet jer til grænseoverskridelser. I nogle familier er grænseoverskridelser en del af måden at være sammen på. 

 At give gode råd eller på anden måde blande sig uden at være inviteret til det er grænseoverskridelser og dermed krænkelse af suverænitet.

Bliver du spurgt om et godt råd, er det noget ganske andet.

Så er porten åbnet og du kan optræde i rollen som den kloge.

Men husk…. Giv kun gode råd om det begrænsede emne, der er åbnet til.

Du vil måske tænke, at nu bliver det kompliceret.

Måske vil du også opleve en uro eller nervøsitet for at komme til at sige eller gøre noget forkert.

Det er din hjernes reaktion på at skulle lave ændringer.

Du har trænet et bestemt mønster og er næppe bevidst om, hvad du faktisk gør.

Du har måske gjort en masse i en (din) god mening, men det har bevidst/ubevidst været opfattet som indblanding- hvilket det sikkert også har været.

Den der får overskredet grænser mærker det. Overskrideren vil altid sige ”jamen jeg gjorde det jo for….”

Hver gang du er lige ved at sige ”jeg ville jo bare ….” skal du spørge dig selv, om du har været over din datters grænse.

Væn dig derfor til at optræde i din datters – og helt klart i din  svigerdatters – hjem som du ville gøre, hvis du var på besøg i et fremmed hjem.

Man retter ikke på sofapuderne, selvom de står på en anden måde end hjemme hos en selv.

 At optræde respektfuldt er det modsatte af at være krænker.

Hvis børnene er urolige kan du f.eks. sige til din datter ”Hvad siger du til at jeg tager ungerne med ud?”

Hvis du observerer at din datter ser træt ud kan du sige ”Hvad siger du til at jeg rydder op i køkkenet,så du kan sætte dig ind i sofaen med en kop kaffe?

"Jeg ved du har travlt… er der et sted i huset du kunne tænke dig jeg skal gøre lidt rent for dig?"

"Bryder du dig om at jeg tager vasketøjet?"

Det skal ikke være dit behov for renlighed, orden ( eller mangel på samme) eller ro der skal være i centrum.

På denne måde viser du din datter, at du ser hende som et selvstændigt menneske og den grænse der er mellem jer skal respekteres … hver gang lader du hende lukke døren op.

Hvis du vil tale om fortiden skal du kun tage gode og glade stunder op. Undlad at referere til situationer, hvor der har været konflikter, hvor du har oplevet at din datter var urimelig. Hun kan have sagt de skrækkeligste ting som barn. Lad det ligge!!!  I jeres relation er hun stadig barnet og du den voksne. Samtidig er hun en voksen kvinde som skal respekteres som sådan.

HAR DU BRUG FOR HJÆLP TIL EN FAMILIESITUATION?