• Tvinger angst dig til at undgå steder og situationer?
• Er det svært for dig at falde i søvn på grund af tankemylder?
• Er du plaget af angst og uro over noget, der er sket?
• Er du angst og bekymret  for noget , der måske kan ske i fremtiden?
• Er du nogensinde gået glip af noget, fordi du var angst eller bange?
• får angst eller uro dig til at vælge steder og situationer fra?
• Får tanker om dit udseende dig til at fokusere mere på det end en aktivitet?
• Er du så optaget af kost og motion at det får dig til at fravælge sociale sammenhænge?
• Er du træt af et liv på vågeblus, fordi angst tvinger dig til at undgå?
  

Angst er en naturlig respons i vores hjerne.

Angst er en naturlig respons på en stimulus, som kommer enten udefra eller indefra.

• Udefra kan være en reel trussel. Med det kan for eksempel også være en duft, som tidligere har været forbundet med fare, en stemme, som tidligere i ens liv har betydet ubehag eller lignende. 
• Indefra kommende stimulus er vore egne tanker, billeder og forestillinger om en bestemt situation. Når vi tænker på fortiden og de ubehagelige ting, vi har oplevet, reagerer hjernen med stress/angst igen. Sender vi tankerne ud i fremtiden og bekymrer os om, hvad der måske kan ske i morgen eller om et år, får vi samme respons.
  

Selvom angst og  uro er ubehagelige følelser, skal vi takke vore hjerner for evnen til at advare os. Det er angstreaktionen, som har bragt os hertil, hvor vi er i dag: vi har overlevet takket være vores hjernes superhurtige respons på farlige situationer. Det kunne være mødet med en sabeltiger, en ulv eller folk fra fjendtlige stammer.

Når vi får forskellige stimuli fra syns-, lugte- høre- eller taktilsansen (berøring), som af hjernen tolkes som en mulig fare, sker der en eksplosion i form af udsendelse af signalstoffer fra amygdala - vores urhjerne. De stoffer sætter gang i en kædereaktion med frigørelse af bla. adrenalin, noradrenalin og cortisol.  Hele kroppen bliver på et splitsekundt indstillet på kamp eller flugt: blodtrykket stiger, pulsen stiger, grundspændingen i alle muskler stiger. Kroppen gør sig klar til at kæmpe for livet eller flygte for at redde det.

Det sker desværre også, hvis det er vore egne tanker om noget ubehageligt. Det behøver altså langt fra være en reel fare. Oftest er det tanker om noget ubehageligt, der er sket - altså fortiden - eller det er tanker om noget, der kan ske i fremtiden fremfor reelle her og nu farer.

At administrere angsten

I min klinik møder jeg mennesker med flere forskellige mønstre eller måder at styre angsten på.

Børn gør det f.eks. ved at:

• De undgår at træde på revner mellem fliser,
• De går frem og tilbage flere gange mod en dør for til sidst at åbne den
• De skal altid følges af en voksen, som skal gå på en bestemt side af barnet etc. 
• De går i en stor bue udenom stikkontakter - de frygter at der kommer noget ud af kontakten og griber fat i dem.

Hos voksne kan det være:

• En udbredt angst for at der er noget galt med hjertet og derfor skal der måles puls og blodtryk flere gange om dagen. 
• Angst for nye steder - derfor bliver man hjemme
  
• Konstant bekymring for sved - man undgår at bevæge sig
  
• Stive systemer når der skal pakkes kuffert - tøjgrupper pakkes omhyggeligt i forseglede plastikposer
• En overdreven angst for at snavset tøj kommer tæt på rent
• En voldsom uro, hvis fremmede har været i huset og man ikke ved, hvad der er blevet rørt ved. Den der lider af angsten oplever sig så tvunget til f.eks.  at gøre hovedrent i hele huset for at skabe ro i sit system.
• Det jeg har givet eksempler på her omtales ofte som OCD  - obsessive destructive disorder
  
• Jeg vælger at tale om det som forskellige måder at administrere angsten på.
  

Hvor kommer angsten fra?

Før i tiden talte man om angst- og tvangsneuroser. Netop ordet tvang siger måske meget tydeligere end de moderne amerikanske diagnoser som OCD og BDD, hvad det handler om: Noget man oplever sig tvunget til, noget man oplever ikke at gøre frivilligt i et forsøg på at dæmpe angsten.

Men hvorfor er det sådan?

En overdreven eller invaliderende angst har selvfølgelig sit udspring i hændelser, oplevelser og historier. Alle disse gamle historier og/eller oplevelser bliver vævet sammen til et ugennemsigtigt sammensurium i vores erindring. Det er aldrig sandheden. Spørg bare en søster eller bror, om de har oplevet det samme som dig.

Selvfølgelig kan noget dateres tilbage til barndommen. Mange kommer hos mig og fortæller om svigt i barndommen. Forældre som har været fraværende fysisk eller psykisk har måske givet barnet - nu den voksne - en grundangst for at blive forladt. Det kan føre til terrorisering af en partner i form af jalousi.

Der kan være mange andre hændelser i barndommen og senere i livet, som sammen med fortællinger og tanker skaber angstproblemer i voksenalderen.

Også historier, film og videospil kan med tiden blive vævet ind i erindringsmateriale. Hjernen danner indre billeder - og med tiden bliver disse billeder vævet sammen med brudstykker af andre billeder, som kan være reelle oplevelser. Dertil kommer vore tanker og 'indbildninger' - så den historie vi fortæller om vores liv, er et broget mix af forskelligartede beskeder til og i  hjernen.

Der bliver på den måde skabt angst-cirkler i hjernens neurale netværk. impulserne løber igen og igen mellem amygdala og biblioteket for gamle oplevelser og strategier, som ligger i pandelapperne.

Jo mere vi træner disse neurale kredsløb, desto hurtigere løber impulserne og forstærker angstreaktionerne. På en måde kan man sige, at vi træner hjernen på samme måde som vi træner kroppens muskler.

Muskeltræning giver større og stærkere muskler.

Træner du amygdala-reaktioner bliver du lettere angst - og mere angst.

Det er muligt med terapi at sætte nye historier ind i hjernen. ;an kan 'overtale' hjernen til at få konstrueret en helt anden historie og erindring. Det kræver et intensivt, længerevarende terapeutisk forløb.

Der findes en anden mulighed.

I stedet for at lede bagud i historien og 'bearbejde barndommen' kan man vende sig mod fremtiden. 

Man kan træne nye reaktionsmønstre.

Fra en stimulus kommer ind i hjernen til der kommer en reaktion, er der afstand. Der er en kløft mellem stimulus og respons.

Afstanden er ekstremt kort, men denne afstand kan udvides med træning.  Dermed bliver det muligt at vælge en anden reaktion og bryde det automatiserede mønster.

Fremtiden starter i dag - hver dag

Her handler det om, hvad du kan gøre i stedet for. Det er vigtigt at forstå, at fra hjernen modtager en stimulus i form af en tanke eller et billede er der en afstand til at den svarer igen med en reaktion. Denne afstand kan trænes større. Derved kan man nå at vælge, hvordan man vil reagere.

Det der skal til er bevidsthed - bevidsthed om hvornår din hjerne laver numre med dig. Så har du mulighed for at bruge nye værktøjer. Du  kan bevidst aflære gamle og indlære nye måder at reagere på.

Du får nye måder at handle på. Målet er at slippe ud af angsttyranniet og få mere bevægelsesfrihed og glæde i livet.

Med relativt få gange hos en psykoterapeut og gode hjemmeredskaber til selvtræning er det økonomisk langt mere overkommeligt end et langt terapeutisk forløb. Men det kræver selvfølgelig noget mere af dig.

Du skal derfor vælge, om du vil have en terapeut ved hånden gennem længere tid, eller du har mod på at  gennemføre hjemmetræning med de redskaber du træner i klinik først.