KRITIK OG BEBREJDELSER

Du kender det. Din partner skælder dig ud eller kritiserer dig. Der er noget du ikke gør godt nok eller der er noget, som du skal gøre på din partners måde.

Du kender det sikkert også med modsat fortegn. Du lægger mærke til noget din partner gør, som irriterer dig eller der er noget din partner ikke gør, som du mener, skal gøres.
Har jeg ret? Du kender det kun alt for godt. Og selvom du kender din partners reaktion, når du siger det, kan du ikke lade være at påtale det. Indeni i dig er der en oplevelse af irritation … hvorfor f….. gør du det sådan – eller hvorfor f….. har du ikke gjort det endnu.

Kritik og bebrejdelser er et sammenstød – en konflikt. En lille krig.

På sigt er det ødelæggende for kærligheden.

Du undgår ikke konflikter men det er vigtigt at du lærer hvordan du bedst undgår at skabe konflikter og at I begge lærer at stoppe en konflikt hurtigt.

Vi er vanedyr. Den måde du plejer at gøre noget på er den rigtige for dig. Når andre gør det lidt anderledes, kan du mærke dybt ind i kroppen, at det strammer: du mærker irritationen.

Det er der en neurofysiologisk forklaring på det.

Vores hjerne har det allerbedst – og tryggest – hvis alting er som det plejer at være. Tingene skal stå på en bestemt måde i skabet. Eller på bordet. Sofapuderne skal være rystet og stå på en bestemt måde. Dit barns tøj skal passe sammen i farverne. Alle de områder, hvor du ubevidst har tillagt dig vaner, vil potentielt være anledning til skænderier. Din hjerne reagerer simpelthen med uro når noget gøres anderledes end du har vænnet den til.

Hver gang vi ser, hører eller lugter noget, som er anderledes end det plejer at være, reagerer hjernen. Den siger sådan lidt ”UPS! Det er ikke som det plejer at være – det gør mig utryg – lad os hurtigst muligt få det tilbage til det vante.”

Hvis vi skal træne os selv til at blive mere rummelige, er det vigtigt at vide det og lære at styre irritationen – berolige sig selv. Din partner gør jo bare noget på en anden måde end dig. Og hvem skal bestemme, hvad der er det rigtige? Opgaver kan løses på mere end én måde.

Er der nu noget, som du mener ikke at kunne leve med er her nogle ideer til, hvad du kan gøre i stedet for at bebrejde eller kritisere.

Step 1.

Tænk på nogle af de kritikpunkter, du plejer at rette mod din partner.

Jeg vil jeg bede dig skrive ned, hvad det er du er utilfreds med. Det plejer at være nemt. Vi er i almindelighed helt klar over, hvad vi ikke kan lide, hvad vi ikke vil have osv.

Undgå at tænke i kategorierne rigtig – forkert. Der er mange som gør ting på en anden måde end dig. Undgå at være dommer.

Nu skal du finde ud af, hvad det er du i stedet ønsker. Lav nu en liste over alt det du gerne vil i stedet for - skriv – skriv – skriv.

Step 2.

Inviter din partner til en forholdssnak. Sig at der er noget du har brug for at tale om. Det er altså ikke i orden at du siger ”JEG synes VI skal tale om noget.” Hold dig til, at DU gerne vil tale om noget, som betyder noget for dig.

Find et tidspunkt hvor I begge kan. Lav en kop kaffe. Forsøg på alle måder at gøre situationen god.

Bed din partner lytte og evt skrive ned. Vælg max to emner fra din ønskeliste. Tag dem et ad gangen. Fortæl at du bagefter vil gøre det samme for din partner – altså lytte og skrive ned.

Fortæl nu, hvad det er, du har observeret og som du ønsker anderledes. Fortæl hvad du godt kunne tænke dig i stedet for. Det er helt i orden at give udtryk for ønsker, men du skal indstille dig på, at ikke alle ønsker opfyldes.

Der er større chance for at din partner lytter åbent, hvis du udtrykker det du ønsker fremfor det du synes han gør forkert. Kritik og bebrejdelser får din partner til at lukke af for kontakten.

PARTERAPEUT, COACH & MENTOR


LAD MIG HJÆLPE DIG

Kontakt mig for en gratis halv time enten i min klinik eller på telefon. Derefter har du et mere klart billede af, om du kan have tillid til mig som terapeut. 

>