Læs indlæg

Hvem vinder magtkampen i dit parforhold?

Hvem vinder magtkampen i dit parforhold?

Mange kærlighedsforhold ender i opslidende magtkampe. Hvem skal bestemme?

Her er et eksempel på en magtkamp, som jeg ofte møder i klinikken:

Lasse og Mathilde har været par gennem nogle år. De har længe talt om at, at de gerne vil have børn. Efter en kort periode bliver Mathilde gravid og de glæder sig begge.

De får den dejligste lille dreng. De deler barselsperioden mellem sig, så de på skift kan vende tilbage deres jobs. Mathilde instruerer Lasse i, hvordan han skal skifte ble, give mad, holde øje med lille William. Hun fortæller detaljeret om, hvad Lasse skal holde øje med, passe på osv. Hun sætter lister op i køkkenet med tider han skal overholde.

Hun ringer flere gange om dagen hjem for at sikre sig, at Lasse har husket at gøre alt det, hun gerne vil have gjort. Når hun kommer hjem om aftenen, vil hun gerne have, at han aflægger en detaljeret rapport om dagens forløb.

I dag er William godt 2 år. Begge forældre har fuldtidsjobs med meget skiftende arbejdstider. De dage Mathilde arbejder om aftenen, er det Lasse som henter William i dagplejen. Flere gange i løbet af eftermiddagen og aftenen sender Mathilde små sms´er hjem for at minde Lasse om noget, han skal huske.

Da Lasse og Mathilde kommer til mig fortæller de om konflikter. Konflikterne har skabt afstand mellem dem. Hun fortæller om svigt: Lasse er ikke omhyggelig nok med William. Han tænker sig ikke om. Jeg hører hende udtrykke beklagelser over, at han forsømmer at gøre det, hun gerne vil have gjort, når hun er på arbejde.

Lasse sidder meget stille. Da jeg har lyttet til Mathilde spørger jeg, om hun har tillid til Lasse?

Kan du forestille dig, at Lasse klarer tingene på en anden måde, end du gør?

Mener du at han er en ansvarlig far for lille William?

Hun kommer med flere eksempler for at overbevise (mig/sig selv?) om at, Lasse ikke forudser alt det, der kan ske og dermed sikrer, at det ikke sker. Derfor mener hun, det er nødvendigt, at hun ringer hjem og sikrer sig, at Lasse har styr på det.

Når hun er på arbejde sender hun en sms og spørger, om William har haft en god dag. Lasse forventes at svare på den og fortælle, hvad William har lavet fra han blev hentet, hvordan det er gået med bad og putning.

Mathilde fortæller, at det er vigtigt for hende at vide, om hendes søn har haft en god dag. Det giver hende ro, mens hun er på arbejde.

Da jeg igen spørger, om hun har tillid til Lasse, begynder hun at græde. Jeg presser hende tydeligvis. Jeg får nu en lang beskrivelse af alle de ting, Lasse kunne have glemt, alt det der kunne være sket med William. Endelig at det jo bare er vigtigt for hende at få at vide at William har haft en god dag…. intet andet.

“Kontrollerer du Lasse?” Nej! Hun vil bare have lov at vide, om hendes søn har haft en god dag. det giver hende ro.

Nu fortæller Lasse, at det netop er denne magtkamp, som er en væsentlig årsag til deres konflikter. Han fortæller, at han oplever sig kontrolleret og at han har forsøgt at sige fra.

De mange konfrontationer de har haft gennem nogle år, har skabt afstand mellem dem. Skænderierne handler ofte om, at han ikke vil kontrolleres eller bestemmes over. Der er tale om en magtkamp. Hun har taget rollen som den, der bestemmer (for hun ved bedst) og han har dermed rollen som den ansatte eller lærlingen, der igen og igen bliver rettet eller får at vide, at det han gør ikke er det, der forventes. I hendes øjne er de ikke ligeværdige partnere. Hun ved bedst. han brænder inde med vrede og oplevelse af afmagt. Det har skabt fortvivlelse hos begge. Magtkampen og skænderierne får nu hende til at sige stop. Hun vil ikke forholdet mere. Hun forstår ikke årsagen til skænderierne. Hun ser ikke, at hun har taget rollen, som den der ved bedst og har ret. Han har under protest taget rollen som eleven, der gør det meste forkert. Magtkampen dræber kærligheden. Magtkampen har 3 tabere. Ansvaret hviler alene på de voksne.

Forestil dig, at de bliver skilt og der bliver delt forældremyndighed. William skal deles 7/7. Vil Mathilde stadig kunne forlange at få daglige underretninger om, hvad William og hans far har lavet? Vil hun kunne insistere på at tale i tlf med sin søn før sengetid for at sige godnat til ham?

Det, der er i spil, er viljen og evnen til at give slip. Slippe ansvar og overlade til en anden. Slippe sit barn så barnet kan være 100% tilstede hos den anden forælder. Give slip i sikker forvisning om, at den anden er fuldt ud så god og ansvarsbevidst en forælder som en selv. Acceptere at den anden gør tingene på sin egen måde. Slippe ansvaret og være tryg. Det er tillid.

Hvis dit barn skal på hyttetur med skolen er det mit råd, at du øver dig i at slippe barnet og ikke insisterer på at være i mobilkontakt med dit barn. Lad dit barn være 100% tilstede der, hvor det er. Stol på, at du får besked, hvis der sker noget alvorligt. Stol på at andre voksne er ansvarlige og sørger for dit barn. Øv dig i at slippe kontrollen. Kontrol forveksles ofte af den der udøver kontrol med kærlighed og omsorg.

__________________

En lille anekdote fra det virkelig liv.

Forleden talte jeg med en elinstallatør, jeg kender godt. Han fortalte om en mand på 29, som gerne ville være voksenlærling. Han kom til samtale ledsaget af sin mor.

Installatøren viste dem begge rundt i virksomheden og sagde derpå til moderen:”Nu kan du sætte dig her i personalestuen med en kop kaffe, så tager jeg din søn med ind på kontoret”. Det nægtede hun. Hvis hun ikke kunne overvære samtalen, var det her slet ikke et godt sted for hendes søn at være.

Denne mor viser ikke tillid til sønnen. Hun overskrider også et voksent menneskes grænser. Han har aldrig lært at holde sine grænser.

Dermed forlod de stedet og som installatøren sagde: “En voksenlærling som ikke kan sige fra overfor sin mor, kan vi ikke have her i firmaet”.

WOULD YOU HAVE HELP?

Læsetid: 4 minutter

Spred kærligheden og del dette indlæg på

>