Læs indlæg

Den Eneste Ene – min Soulmate

Læsetid: 3 minutter

Mange har en drøm om at finde en soulmate eller den eneste ene.

Hold godt fast: Når du skal læse denne artikel, vil jeg foreslå, at du sætter dig med en kop the og bruger lidt tid på at reflektere ind imellem. Jeg vil forsøge at give dig en forståelse for, hvorfor det er så svært at holde fast i oplevelsen af at være forelsket. Det er kompliceret. Det kræver at du har tålmodighed til at læse hele artiklen.

 

Er du klar? Det er jeg!

 

Mange af mine klienter er fortvivlede over, at de ikke mere oplever, at de er forelskede i deres partner. De tror, at der er noget i vejen med kærligheden eller parforholdet. De tror, at der er noget i vejen med dem selv.

 

Det du nu skal læse, kan muligvis øvelægge din drøm om, at der findes én anden –  en soulmate. Da jeg begyndte at interessere mig for specielt parterapi, romantisk kærlighed og de elementer der sikrer et langtids holdbart forhold, havde jeg selv to forliste ægteskaber bag mig. Hvad havde jeg gjort forkert? Kunne det være sådan, at jo hårdere jeg forsøgte at lede efter den perfekte partner desto mere sandsynligt var det, at forholdet endte i skilsmisse?

Det starter så godt…

 

Set fra en biologisk vinkel er romantisk kærlighed naturens måde at skabe en forbindelse mellem to – noget som vil svinde hastigt bort efter der er kommet børn. Faktisk viser forskning, at man ikke kan skelne romantisk kærlighed fra afhængighed.

 

Romantisk kærlighed er fantastisk. At være forelsket er fantastisk. Det er en lystfølelse af kæmpe dimensioner. Det er en rus.

Neurovidenskaben understøtter afhængighedsteorien. Følelsen af at være forelsket er en frigivelse af stoffet dopamin i hjernen. Netop det stof får dig til – efter alle forførelses kunstens regler  – at søge at opnå det du ønsker: tæt kontakt med det menneske, du har forelsket dig i. Du bliver nærmest høj af det. I lighed med andre dopaminudløsende faktorer kan du blive afhængig af rusen. Du ser ikke den anden, som den anden virkelig er. Du mærker din egen lyst og ser din egen drøm.

I parforholdet støder vi på et problem – eller en udfordring: dopamin frigivelsen svinder ind efterhånden som vi vænner os til hinanden. Det er lidt som at spise den samme kage den ene dag efter den anden. Det resulterer i kedsomhed og efterfølges af en ubevidst lyst til at finde en mere ‘perfekt’ partner. De fleste tænker instinktivt, at det er partneren der er noget galt med. Hermed har vi så opskriften på at være ulykkelig.

 

Hvad kræves der for at et parforhold skal lykkes?

Skal vi opgive ønsket om at leve sammen i mange år med en kærlig partner? Svaret er nej! Et varigt, kærligt og respektfuldt kærlighedsforhold er muligt.

 

Et varende parforhold afhænger af de to involveredes

  • evne og vilje til at opbygge gensidig tillid
  • evne og vilje til at danne støttende venskab
  • villighed til at dele ansvar og finansielle resurser
  • vilje til at etablere fælles værdier
  • evne eller vilje til at lære,  hvordan man arbejder sig respektfuldt og venligt gennem konflikter.
  • Udover dette fordres det, at monogami skal opretholdes. Det er ikke et menneskeligt instinkt. Det er et valg.

Hvis disse kriterier bliver opfyldt kan to mennesker leve et liv sammen i dyb kærlighed til hinanden.

 

Dyb kærlighed strømmer fra hjertet. Lystfølelsen og forelskelsen er et dopaminboost og en aktivering af seksualdriften.

 

Det er et valg at se et parforhold som en rejse, ikke som et idealbillede af romantisk kærlighed. Heri ligger hemmeligheden bag et lykkeligt parforhold.

 

Hjernescanninger har desuden vist, at en meditativ praksis, som handler om venlighed tilgivelse styrker et menneskes empati- og medfølelseskredsløb (neurale kredsløb) i den sociale del af hjernen.

 

 

Kilde: The neural basis of unconditional love. Beauregard M, Courtemanche J, Paquette V, St-Pierre EL. Psychiatry Res. 2009 May 15;172(2):93-8.

Spred kærligheden og del dette indlæg på