Læsetid: 4 minutter

Angst og stress

Angst og stress er kropslige reaktioner på aktivitet i en bestemt del af hjernen.

Du kan lære at styre dine angstreaktioner. Du kan træne dig ud af angst.

 

Er det svært for dig at falde i søvn på grund af tankemyldrer?

Er du plaget af angst og uro pga noget, der er sket?

Er du plaget af angst og uro over noget, der måske kan ske i fremtiden?

Er du nogensinde gået glip af noget, fordi du var angst eller bange?

Får angst eller uro dig til at vælge steder og situationer fra?

Får tanker om dit udseende dig til at fokusere mere på det end på en aktivitet?

Er du træt af at leve et liv på vågeblus, fordi angst tvinger dig til at undgå?

Ved du, at du kan træne din hjerne og dæmpe eller helt fjerne angstreaktioner?

 

Hjernen reagerer med angst på både reelle farer og tanker om noget, du tror kunne være farligt.

 

Angstreaktionen i hjernen kommer også, hvis du tænker på en ubehagelig situation, der har fundet sted tidligere i dit liv. Det kan også være tanken om en situation, som ligger ude i fremtiden.

 

Du kan altså opleve voldsom angst bare du tænker på noget, som du opfatter som farligt og ubehageligt eller som du tænker afslører dig som dum eller forkert.

 

Tanker om, at dit udseende ikke lever op til det, du ser på de sociale medier, kan give angst og undgåelses adfærd.

læs om BDD

 

Det behøver ikke være sådan. Du kan aflære dine angst reaktioner.

Hvor sidder angst i hjernen?

Dybt inde i hjernen ligger et område kaldt amygdala. Signaler fra vore sanser (syn, hørelse, lugt, smag og berøring) kan aktivere amygdala, som derpå aktiverer kamp/flugt-reaktioner i hele kroppen.

 

Der produceres stress-hormoner adrenalin, noradrenalin og det langtidsvirkende cortisol –  alle binyrebarkhormoner. De får hver eneste celle i kroppen til at forberede sig på kamp eller flugt.

 

Også tanker, billeder og lyde og dufte, som vi sætter i forbindelse med ubehag eller direkte fare, kan aktivere amygdala.

 

Da vi i fortiden levede som hulemennesker gjaldt det om at undgå store rovdyr eller folk fra fjendtlige stammer. Den, der var mest årvågen, den, der var bedst til at forudse farer og tage sine forholdsregler, havde størst chance for at overleve.

 

De mennesker, som havde det mest følsomme, det mest aktive kamp/flugtcenter overlevede. På en måde kan man sige, at udvælgelsen har ført til, at vi i dag har så følsomme hjerner.

 

I dag lever vi fredeligt i Danmark . Nok har vi ulve og andre farlige væsener, men generelt lever vi fredeligt og trygt.  Evolutionen har udstyret os med hjerner, som er super-følsomme for mulige farer. Det er blevet vores akilleshæl.

 

Hjernen reagerer på alle nye lyde, dufte, syn og berøringer: det kunne være en fare. Jo flere stimuli vi udsættes for desto mere aktivitet i den del af hjernen, som populært kaldes krybdyrhjernen.

 

En gyserfilm, en spændingsroman, en ubehagelig oplevelse, en konflikt aktiverer hjernens kamp/flugt center.

 

Desværre er det ikke kun ydre stimuli som får hjernens kamp/flugtcenter til at blive aktivt. Indre billeder af gamle hændelser, tanker om gamle ubehagelige situationer, bekymringstanker om fremtiden aktiverer også kamp/flugtcentret eller amygdala, som det hedder på anatomisk sprog.

 

Der bliver skabt angst-cirkler i hjernens neurale netværk. Impulserne løber igen og igen mellem amygdala og biblioteket for erindringer – venstre pandelab.

 

Jo mere vi træner disse cirkler desto hurtigere løber impulserne og jo stærkere bliver angstreaktionen. På en måde kan man sige, at vi træner hjernen på samme måde som vi træner kroppens muskler.

 

Muskeltræning giver større og stærkere muskler. Træner du amygdala, bliver du lettere angst og mere angst.

Vejen ud af angst-helvedet

Med effektiv hjernetræning kan du ændre det mønster.

 

Uanset alder er det muligt at indøve nye og mere hensigtsmæssige mønstre i hjernen.

 

For en ældre person vil det tage noget længere tid, men ændring er en mulighed.

 

Herre i eget hus

 

Ændring forudsætter korrekt træning. Nye cirkler skal indlæres. Du skal blive bevidst om, hvad der foregår i din hjerne. Du skal blive bevidst om dine tankemønstre. Du skal blive herre i eget hus.

Træning – hvor lang tid?

Jeg anvender forskellige metoder til at skabe denne ændring. På psykologsprog kaldes det kognitiv adfærdstræning. Du får forskellige redskaber i klinikken. Først træner vi det sammen og du skal så fortsætte træningen derhjemme.

 

Et kvarters træning 2-3 gange om dagen vil skabe en mærkbar ændring på 3-6 uger. Træningen er en livslang process – og den er udviklende på mange måder.

 

Hvis du er i tvivl om du kan bruge mig som terapeut, kan du aftale en kort samtale gratis.

_______________

Udtalelse fra klient med eksamensskræk:

“Efter at være dumpet to gange til en afgørende eksamen i forbindelse med mit forstkadidatstudium, har jeg været til et tre samtaler med Eva i forbindelse med min nervøsitet, når jeg skulle til eksamen.
Samtalerne med Eva gav mig nogle værktøjer, så jeg kunne ‘styre’ min tanker og på den måde dæmpe nervøsiteten. Det ændrede fuldstændig min måde at gå til eksamen på, hvor jeg her havde nemmere ved at koncentrere mig om emnet. Ligeledes, ved at bruge det, Eva havde lært mig, gik min krop ikke i forsvarsposition, så jeg gik ikke i ‘sort’.  Jeg har nu været til mit 3. og sidste forsøg på at bestå. Vi har lige fået karakter fra vores skriftlige Jura-eksamen, og der fik jeg et 12-tal. Det er helt vildt og jeg har nok ikke helt forstået det endnu.”
M.

Udtalelse fra klient med angstreaktioner:

For tre år siden blev jeg ramt af en blodprop i hjertet. Jeg var så langt ude, som man kan komme. Men min hustru og dygtige læger/sygeplejersker reddede mit liv.

Genoptræning, medicin, sundt liv. Alt kom på plads. Alt gik perfekt. Men dybt i kroppen/sindet sad oplevelsen. Jeg blev efter to år ramt af et såkaldt dødstraume. Via et godt råd fra en læge og en sygeplejerske opsøgte jeg Eva.
Gennem 6  gange 1 times samtaler fik Eva stille og roligt ændret min underbevidsthed på et helt fantastisk måde.
For at sige det helt præcist: samtalerne med Eva fjernede dødstraumet totalt.
Som et normalt tænkende menneske ville jeg inden samtalerne have tænkt: pjat. Det er det rene hokus-pokus. Ingen kan snakke mig rask!
I dag ved jeg, at det hjalp. Helt enestående. Jeg har aldrig haft det bedre. Aldrig været i en bedre balance end i dag. Fysisk og psykisk.
Jeg er derfor Eva dybt taknemmelig. Og tak til de læger/sygeplejersker, der erkender, at ikke alle problemer kan løses via medicin.
Jens Jørgensen, tidl. rektor, borgmester i Slagelse og MF’er.
>